Bestyrelsesmøde 11. Marts 2025
Kl 19. - 21.30
Tilstede: Peter Væver, Bendt Petersen, Bent Frisk
Referat: Sidse Klarlund Hogan
Dagsorden
- Godkendelse af bilag
Gennemgået og godkendt af Sidse og Bendt.
- Murprojekt – status og drøftelse
Sidse opridsede historikken omkring muren. PKP har siden sidst undersøgt ejerforeningens og naboens ønske om at holde materialeomkostningerne nede. Der blev på møde med naboen vendt mange forslag, som landede på leca-sten ,som nok er det billigste materiale. PKP har undersøgt afstivning ift. opbygning via leca-sten, grundet behov for fugtspærring mod jorden. I denne forbindelse rådgiver PKP ejerforeningen og naboen til at få udarbejdet statiske beregninger for, at sikre at muren vil være vind og vejr bestanding.
Bent, gjorde opmærksom på at der er kommet afklaring på flere ting igennem de sidste 1-2 års arbejde med muren.
o - Det er afklaret, at vi skal have en ny mur, da det er mest rentabelt.
o - At muren er en brandmur.
Det blev drøftet, at pga. økonomiske hensyn til brandsikring, er det bestyrelsens holdning at sætte muren i bero, for at genoptage den når tid kommer.
Bestyrelsen har fået klarhed om, hvordan muren kan bygges på billigste og mest forsvarlige måde. Det forudsætter, at der er udarbejdet for statiske beregninger, for at muren er langtidsholdbar, samt at tilbud fra murere vil kunne være mere præcise pba. ingenørberegninger.
Aftalen med nabo Nikolai indgået 7. april 2024 vedr. fordeling af udgifter 20/80 var på baggrund af Jan Bergmanns tilbud, som måtte afslås, da Jan Bergman ikke havde taget højde for udgifter til bortkørsel/fjernelse af eksisterende fundament. Dermed var den økonomiske ramme på 400.000 ikke længere overholdt.
Bestyrelsen har modtaget tilbud på statiske beregninger på ca 25.000 kr inkl. moms.
Bestyrelsen er enige om at muren sættes i bero indtil videre, for at gøre økonomisk plads til brandplanen, som vurderes af højere prioritet. Det vil bestyrelsen fremlægge for Generalforsamlingen.
Bent og Sidse tager dialog med naboen Nikolai om situationen.
- Plan for Brandsikring
3.1 Opfølgning på påbud til 2. sals lejlighederne om opbevaring.
Formanden orienterer bestyrelsen om ejerreaktioner på påbudsskrivelse omdelt 30.1.2025. En ejer har udtrykt stor utilfredshed med bestyrelsens påbud, samt bestyrelsens hensigt om at stille forslag om vedtægtsændring for at sikre at vedtægteren er I overensstemmelse med bygningsreglementet. Ejeren overvejer at føre sag mod foreningen.
Bestyrelsen har før påbudsskrivelse og efter modtaget rådgivning fra advokat, for at sikre at processen er ordentlig for alle parter.
3.2 Drøftelse af plan for brandsikring og forslag til GF
Formanden gennemgik bestyrelsens plan for brandsikring herunder likviditetsplan, prioritering af brandtiltag, økonomi mv.
Bestyrelsen vurderer, at en mindre låneoptagelse vil muliggøre, at brandplan vil kunne effektueres hurtigt, og dermed forbedre brandsikkerheden indenfor en rimelig periode. Dette er at foretrække, frem for en langtrukket plan uden lån. Bestyrelsen er derfor enige om at stille forslag om låneoptagelse ifm. Brandplan. Låneoptagelsen vil ikke medføre stigning i fællesbidrag.
Bestyrelsen vil stille tre forslag til generalforsamlingen, som skal sikre, at ejerforeningen på en ordentlig og økonomisk balanceret måde brandsikrer ejendommen indenfor en rimelig periode:
o - Forslag 1: Plan for brandsikring inkl lån, som kan holdes indenfor eksisterende budget, så der ikke er behov for stigning i fællesbidrag til lån.
o - Forslag 2: Ændringsforslag til vedtægternes §27, så de kommer i overensstemmelse med bygningsreglementet, samt sikrer transperans om hvad der er tilladt.
o - Forslag 3: Forslag til husorden, om at tilføje afsnit om varmt arbejde (svejsning mv)
- Regnskab 2024 og Budget 2025
Regnskab 2024 inkl. bestyrelsespåtegningen er godkendt på seneste BE.
Budget 2025 gennemgået og godkendt.
- Forberedelse til Generalforsamling april 2025
5.1 Bestyrelsens sammensætnin
Bendt Petesen oplyser at han træder tilbage fra bestyrelsen til næste generalforsamling af personlige årsager.
Bent Frisk oplyser, at hans periode som suppleant ophører til næste generalforsamling. Han ønsker ikke genvalg.
Formanden takkede begge for deres indsats og hjælp i året som er gået.
5.2 Praktik ift. afholdelse af Generalforsamling (forplejning, fuldmagter, stemmesedler)
Bestyrelsen gennemgik plan for det praktiske til generalforsamlingen 2025, som vil blive afholdt 29.4.2025.
Peter Væver ophænger opslag i opgangene med dato og sted.
Bestyrelsen vil være tilstede i lokalet fra kl 18.
Bent og Peter sørger for forplejning til mødet.
5.3 Gyldighed af vedtægternes §5.4
Formanden orienterede bestyrelsen om, at en ejer har løftet en bekymring vedr. vedtægternes §5.4 Fremleje eller udlejning er tidsbegrænset og kan maksimalt foretages for en periode på 2 år.
Bekymringen går på, at vedtægten, som er indført i 2015 skulle være ugyldig, grundet stemmeforholdene.
Dette er undersøgt i samarbejde med advokat. Da referater fra ekstraordinær generalforsamling fra 2015 bekræfter, at beslutningen om at indføre vedtægten ikke blev truffet med enstemmighed, er vedtægten derfor ikke gyldig og udgår af vedtægterne.
Bestyrelsen vil sammen med indkaldelse til generalforsamling, som tillæg til dette referat, orientere ejere om at §5.4 udgår af vedtægterne.
- Evt
Peter afholder møde med Brunata ifm. at få repereret målere.
Bent udtræder som suppleant af Valby lokaludvalg, som han har repræsenteret ejerforeningen på boligområdet sidste 2 år efter næste GF.